MENU
Aula_close Layer 1

Brev fra Køge kommune ang. coronasmitte

Kære forældre  

Statsminister Mette Frederiksen har onsdag aften fremlagt yderligere tiltag for at bekæmpe coronasmitten og afbøde negative konsekvenser.

Alle skoler lukker fra på mandag.

Regeringen har den 11. marts besluttet, at elever og studerende på alle offentlige uddannelsesinstitutioner sendes hjem hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 i foreløbigt to uger.  Alle offentlige skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger. Regeringen opfordrer alle forældre og familier, der kan, til at holde børnene hjemme allerede fra torsdag d. 12.3.

Nødpasning.

Kommunerne etablerer nødpasning for de yngre børn. Nødpasning er rettet mod forældre, der varetager en af de kritiske samfundsfunktioner (omsorgs- og sundhedssektoren m.fl.) og de enlige forsørgere, der ikke har andre pasningsmuligheder. Bedsteforældre bør ikke passe børn, hvis de pågældende på grund af alder eller helbred er særligt sårbare over for COVID-19. Vi opfordrer alle forældre til selv at finde løsninger.

Skolerne vil udsende besked om, hvordan forældrene skal meddele skolen, hvis de har brug for nødpasning.

Undervisning i perioden

Regeringens mål er, at elever skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor man ikke skal møde fysisk op på sin skole. Alle i den offentlige sektor, der er sendt hjem, skal så vidt muligt varetage deres arbejde hjemmefra. Hvordan dette kommer til at foregå, vil skolerne via Aula orientere om snarest.

Vi gør vores bedste.

Alle skal omstille sig til den nye situationen og finde løsninger hurtigst muligt. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål med det samme, så vi beder om alles tålmodighed,. Vi vil vende tilbage med svar hurtigst muligt. Vi kan ikke løse alle problemer, men vi kan sammen med forældrene gøre, hvad vi kan for at finde de bedste løsninger i situationen. Vi kommer til at begå fejl, men vi vil gøre vores bedste på at rette fejlene og finde de bedst mulige løsninger. Hvis I har spørgsmål, så kontakt lærerne/pædagogerne eller ledelsen af skolen/SFOen og de vil lade spørgsmålene gå videre til kommunen, hvis de ikke selv kan svare.

Danmark kan ikke komme igennem denne situation uden at det har omkostninger og giver problemer. Vi opfordrer alle til i fællesskab at bidrage med løsninger, hjælpe hinanden og hjælpe skolen med at løse de små og stor problemer, denne situation giver os alle.

Mange hilsner
Søren Thorborg

Skolechef, Køge Kommune