Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vi har brug for jer her

Vi har brug for jer her

For præcis 8 år siden i 2011 lavede vi vores første julevideo "Lidt i 10", som var en video som rigtig mange tog utrolig godt imod. Siden da har vi hvert eneste år udgivet en ny video den sidste dag før juleferien. Der har været både Hastrup Style, julesange, julemysterier og Fortnitedans.

I år er det blevet tid til at gå tilbage til der hvor det hele startede - nemlig budskabet om at vi så frygtelig gerne vil vores elever. Hastrupskolen ville simpelthen ikke fungere uden dem, og derfor handler årets julevideo igen om, hvor trist det ville være, hvis de ikke var her.

Denne gang har vi lavet vores egen version af et nummer fra 2007 af Alex feat. Nik & Jay som hedder "Hvad nu hvis". Lærerne har selv indsunget alle vokaler, og teksten er lettere omskrevet så den passer til Hastrupskolen. Det har været fantastisk sjovt at lave, og vi håber I vil tage godt imod den.

Så med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår er det os en ære at kunne præsentere: "Vi har brug for jer her."